Prædikativ analyse sætter Basefarms servere i drift igen 80 procent hurtigere end før

Ai, Analytics Reading time: Reading time: Lästid: Lukemisen aika: Læsningstid Leestijd Lesetid 2 minutes minutes minuter minuuttia minutter minuten minutter

I fremtiden vil man proaktivt kunne løse, forudse og forhindre problemer, der berører hele systemer. Hostingfirmaet Basefarm er der allerede og oplever store fordele.

De fleste, der arbejder professionelt med it, arbejder reaktivt og udfører ”brandslukning” hver dag. For de fleste har det været en uopnåelig drøm proaktivt at kunne løse, forudse og forhindre problemer, der berører hele systemer.

Men verden ændrer sig, og i dag har vi løsninger, der er proaktive i stedet for reaktive. InfoSight er en sådan løsning, og takket være maskinlæring bliver den stærkere, jo mere man bruger den.
– InfoSight blev oprindeligt udviklet til vores storage-løsning Nimble. Men i tæt samarbejde med Basefarm har vi nu kunnet teste og tilpasse løsningen til HPE 3PAR StoreServe. Vi har opnået virkelig gode resultater, siger Magnus Andersen Vyrje, der er salgschef hos Hewlett Packard Enterprise i Norge.

Forudsiger flaskehalser mellem storage og virtuelle maskiner

Ved hjælp af dette værktøj har hostingfirmaet været i stand til at forudse flaskehalse i interaktionen mellem storage og virtuelle maskiner og dermed gjort det muligt at forudse hændelser og forhindre bekostelige fejl.
– Basefarm er den ideelle samarbejdspartner, fordi de har en af de største installationer af 3PAR-platformen i Europa og er på forkant med de teknologiske løsninger. Efter en vellykket betatest bruger de nu InfoSight med 3PAR i fuld skala, siger Magnus Andersen Vyrje.
Morten Nyhuus-Eriksen, der er storage- og backupansvarlig hos Basefarm, fortæller, at de startede med 16 storageenheder, da de påbegyndte investeringen i 3PAR-platformen.
– Nu har vi 70 HPE 3PAR-enheder i tre lande, der står for alt lige fra virtuelle maskiner til backup. Vi foretrækker denne storageplatform, fordi den vokser i takt med vores behov og samtidig garanterer virksomhedskritisk tilgængelighed.
Det er naturligvis en stor fordel at have et it-miljø med et værktøj som InfoSight, der forudser problemer og eventuelle flaskehalse. Men der kan stadig opstå kritiske situationer, og maskiner kan gå ned, så derfor skal værktøjet også kunne foretage stærke analyser reaktivt.
– Hvis vi får problemer med en virtuel maskine i dag, ved vi nøjagtig, hvor vi skal sætte ind. InfoSight søger bag hardwaren og ned på VM-niveau, og det sparer os for meget tid. Med InfoSight er serverne i drift igen 80 procent hurtigere end før, siger Morten Nyhuus-Eriksen.

Ingen grund til at jage spøgelser i det virtuelle miljø

Det betyder også, at vi slipper for at bruge tid på at ”jagte spøgelser” i det virtuelle miljø. I dag går det som regel meget hurtigere at finde årsagen til et problem, også uden for storage. Har der været udfordringer undervejs?
– Den største udfordring under betatesten var, at alt var nyt. Basefarm har løbende givet os feedback og er kommet med mange gode input undervejs i udviklingsprocessen, så vi fik alt færdigt til produktionen, siger Magnus Andersen Vyrje.
Næste skridt er at tilbyde løsningen til andre kunder, der kører 3PAR i dag.
– Fordi Basefarm har oplevet store fordele, er mange andre interesserede i løsningen. Prædikativ analyse er helt klart fremtiden, og det er den vej, mange kunder vil gå, slutter Magnus Andersen Vyrje.

Læs mere om InfoSight


Relatert Lue seuraavaksi Relaterat Relateret Gerelateerd Related