De fleste ved ikke hvor hurtigt verden udvikler sig

Artikel Reading time: Reading time: Lästid: Lukemisen aika: Læsningstid Leestijd Lesetid 7 minutes minutes minuter minuuttia minutter minuten minutter

Alle taler om hvor hurtigt verden udvikler sig. Nogle mener, at vi er på vej mod accelerationens acceleration – også kaldet en teknologisk singularitet. Men meget få er i virkeligheden klar over, hvor meget fart udviklingen har på.

Men lad os allerførst få defineret, hvad en singularitet er:
• En matematisk singularitet er et punkt, hvori en matematisk funktion går mod uendeligt.
• En gravitationel singularitet er et astrofysisk begreb hvor et punkt – f.eks. et sort hul – går mod uendeligt
• En teknologisk singularitet – som dette indlæg handler om – er et tidspunkt i en civilisations udvikling, hvor den teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. F.eks. hvis kunstig intelligens når et vist niveau.

Murens fald og Kennedy

Man kan også opfatte en singularitet som en lille hændelse med store, uoverskuelige eller ukendte konsekvenser. Jeg kommer tit til at tænke på Berlin-murens fald. Denne var udløst af en østtysk embedsmands fejl på et pressemøde og fik – heldigvis – Berlin-muren til at falde. Men Berlin-murens fald fik også enorm betydning for tidligere østblok-lande. Og for udvidelsen af EU. Og et mere forenet vesten, kunne lægge et massivt pres på f.eks. Sydafrika. Kort efter Berlin-murens fald blev Nelson Mandela løsladt fra fængslet og apartheid sluttede i 1994.
Et andet kendt eksempel var attentatet på John F. Kennedy. Måske ville den amerikanske præsident have normaliseret forholdet til Cuba, ændret politiken ift. Kina og stoppet Vietnam-krigen (1955-1975) inden den udviklede sig til en katastrofe.
Faktum er bare, at ingen kendte konsekvenserne eller implikationerne af ovenstående hændelser.

Eksponentiel skala

Men dette indlæg handler ikke om global politik, men derimod om singularitet ifm. teknologi.
For at kunne forstå en teknologisk singularitet bedre, så kan man også starte med at definere almindelige skalaer:

  • En lineær skala er en skala der har en ensartet tilvækst. Ergo er tilvæksten den samme og er arrangeret på en ret linie. Tænk 1, 2, 3, 4, 5, 6 osv.
  • En ekspontentiel skala er en skala hvor tilvæksten fordobles. Ergo bliver tilvæksten hele tiden fordoblet og er dermed eksponentiel. Tænk 1, 2, 4, 8, 16, 32 osv.

Singularitet er at sammenligne med en eksponentiel skala hvor man ikke kender hverken konsekvenser eller implikationer af udviklingen.

Den kunstige intelligens er her allerede

I dag bruger alle computere i form af smartphones, tablets, notebooks, PC’ere etc. Disse gør brugeren i stand til at gå på Internettet og søge på enorme mængder af information. Dette faktum gør, at vi i dag er mere intelligente og oplyste end tidligere generationer. Med andre ord har vi allerede en form for kunstig intelligens, om end en forholdsvis simpel kunstig intelligens.

Med andre ord har vi allerede en form for kunstig intelligens, om end en forholdsvis simpel kunstig.

Vi har også meget punktorienteret kunstig intelligens i form af teknologi der er dedikeret til et enkelt formål og som automatiserer enkelte opgaver. F.eks. har de fleste servere og storage arrays en chip, der automatiserer forskellige administrative opgaver. Disse integrerede kredsløb er dermed en form for kunstig intelligens.
Vi ser også computere, som er meget gode til at spille skak, men kun gode til at spille netop skak. Vi mangler stadig at computere udviser det man kalder AGI (Artificial General Intelligence) – også kaldet “strong AI” eller”full AI”.

I år 2029 sker der noget vigtigt

Men den teknologiske udvikling kører som bekendt på den store klinge og udviklingen er – som altid – aldrig stillestående:
I år 2029 regner man med at skabe såkaldt AGI (Artificial General Intelligence) – altså computere der er lige så kloge som mennesker. Disse skulle således være i stand til at bestå en såkaldt Turing-test. Turing-testen er en metode til at afgøre, om en maskine har intelligens på et menneskeligt niveau.

I år 2045 regner man med at have skabt kunstig superintelligens – såkaldt ASI (Artificial Super Intelligence)

Nogle robotter er allerede i dag i stand til at overbevise mennesker om at de er – mennesker – og ikke robotter. Hvis du nogensinde har chattet på en hjemmeside, så er der stor sandsynlighed for, at du har chattet med en robot – en såkaldt chatbot.
I år 2045 regner man med at have skabt kunstig superintelligens – såkaldt ASI (Artificial Super Intelligence) – der således er meget klogere end den menneskelige hjerne. Og på dette tidspunkt opstår der singularitet netop fordi den teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. Det man også kalder accelerationens acceleration. Super-kloge computere udvikler endnu klogere computere, som igen udvikler endnu klogere computere og så videre.

I år 2099 har menneskehjernen ingen fordele

Nogle mener, at når mennesket først har udviklet kunstig superintelligens, så er det den sidste opfindelse mennesket laver. Herfra vil alle opfindelser laves af computere.
I år 2099 regner man med at menneskehjernen ingen fordele har frem for en computer-baseret hjerne. Og rene biologiske mennesker kommer til at være en minoritet.

Men det store spørgsmål er, hvorfor udviklingen går så hurtigt? Svaret er konvergens.

Alle disse forudsigelser er i øvrigt lavet af amerikaneren Ray Kurzweil, som både er videnskabsmand, forfatter, opfinder og futurist. Der har været og er mange forudsigelser om fremtiden. Det bemærkelsesværdige ved Ray Kurzweil’s forudsigelser er, at der til dato har været hele 86% af disse som viser sig at være rigtige.
Men det store spørgsmål er, hvorfor udviklingen går så hurtigt? Svaret er konvergens. Konvergens er basalt set når to eller flere ting nærmer sig hinanden. Min arbejdsgiver er f.eks. ved at udvikle en memorycentrisk og fiberoptisk computerarkitektur. Men dette udviklingsarbejde kan man ikke udføre alene. Der foregår derfor et konvergeret samarbejde der hedder The Gen-Z Consortium. The Gen-Z Consortium har ca. 70 medlemmer, der alle arbejder for et fælles mål. Og disse medlemmer har vidt forskellige teknologiske forudsætninger.
En anden forklaring er, at man altid anvender den bedste nuværende tilgængelige platform, til at udvikle den næste platform. Når man f.eks. udvikler den næste generation af servere, så vil disse altid være hurtigere end sidste generation, med mere hukommelse, bedre sikkerhed, bedre administration of så videre.

Du skal ikke være bange

Men skal vi så som mennesker frygte udviklingen af kunstig intelligens og dagen hvor vi har teknologisk singularitet? Ikke når man spørger mig. Teknologisk singularitet kommer uanset om man vil det eller ej. Det er kun et spørgmål om at man introducerer det på den rigtige måde.

Her kommer jeg til at tænke på Isaac Asimov’s “Three Laws of Robotics”:

  1. En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade
  2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov
  3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov

Jeg er optimist og tror på at vi som mennesker kan sameksistere med superkloge computere. Præcis lige som vi gør det i dag. Men vi skal forberede os på at være hybrider, hvor teknologi bliver en del af vores kroppe. Præcis lige som nyfødte i dag får et navn og et CPR-nummer, så vil vi i en snarlig fremtid via et neurointerface få uploaded enorme mængder information direkte i vores hjerner og dermed skabt bedre og klogere mennesker. Og vi skal også regne med, at store medicinske mysterier (neuro-degenerative sygdomme, cancer etc.) bliver løst. Og hungerproblematikken bliver løst. Og i det hele taget bliver vi i stand til, at løse de udfordringer vi som civilisation har haft, i det 20. og 21. århundrede.
Og vi bliver udødelige, når vores tanker og hjerner kan uploades til internettet eller skyen. Vi holder sandsynligvis op med at eksistere fysisk, men vores tanker, sprog, erfaringer etc. kommer til at leve evigt.

Teknologisk singularitet er på vej og verden bliver meget bedre end den i forvejen er. Men hold godt fast, for det går meget hurtigere end du tror.

Kilder:
Turing-testen: https://da.wikipedia.org/wiki/Turing-test
Isaac Asimovs tre love: https://da.wikipedia.org/wiki/De_tre_love_(AI)
Artificial General Intelligence: https://en.wikipedia.org/wiki/Artificial_general_intelligence
Artificial Superintelligence: https://en.wikipedia.org/wiki/Superintelligence
Ray Kurzweil: https://en.wikipedia.org/wiki/Ray_Kurzweil
The Future Is Faster Than You Think: https://www.youtube.com/watch?v=FTTgdtl8FvM
What You Need to Know about the Future: https://www.youtube.com/watch?v=_ryxuehnp8k
Gen-Z konsortiet: https://genzconsortium.org/


Relatert Lue seuraavaksi Relaterat Relateret Gerelateerd Related