Nyheder via sociale medier – danner it-platforme opinion?
Heldigvis har kun meget få danskere tillid til nyheder på sociale medier. Vi har alle brug for noget diversitet og nogle mennesker, der er uenige med os og har en helt anden baggrund.
Min gamle svigermor- som er fra reklamebranchen – sagde altid, at al inspiration begynder med tyveri. Således er denne klumme kun en samling af indtryk og meninger, som undertegnede har fået og dannet via den øjeblikkelige – og heftige – debat vedrørende fake news, overfladiske rapporter, troldehære, utidig indblanden i valghandlinger og nyhedsstrømmen via de sociale medier.
Lad mig med det samme slå fast, at selv om over halvdelen af den danske befolkning får deres nyheder serveret via de sociale medier, så er der altså forskel på journalistiske og sociale medier. Når du læser en såkaldt nyhed på et socialt medie, så er dennes herkomst ikke bestemt af en given person.
Nyhedens herkomst er bestemt af en algoritme. Og vel at mærke en algoritme, der kigger på dig som individ og dine præferencer og interesser. Med andre ord, så er hensigten med denne, at behage dig og måske få dig til at købe noget.
Kun få har tillid
Heldigvis er det kun meget få danskere der har tillid til nyheder på sociale medier. Således er kun 12 procent enige i, at nyheder fra de sociale medier er troværdige. Så heldigvis er vi gode til at spotte en aprilsnar, fake news, skjult reklame eller propaganda.
Men faren er, at hvis dine tilgængelige medier er begrænsede, så risikerer du en meget ensidig nyhedsdækning. Og hvis du samtidig ikke er en kritisk tænker, ja, så risikerer du at blive manipuleret. Dertil skal man lige huske på, at den menneskelige koncentrationsevne er begrænset til få sekunder. Og det ved reklamebranchen og meningsdannerne godt.
En af mine yndlingsbeskæftigelser når jeg er på hotel er, at dykke ned i de mange TV-kanaler der er tilgængelige. Prøv for eksempel at se den samme begivenhed rapporteret på DR, SVT og NRK. Prøv så at se den samme begivenhed rapporteret på DR, CNN, MSNBC og Bloomberg. Og prøv så at se den samme nyhed rapporteret på DR, CNN, MSNBC, Fox News, RT og Al Jazeera. Og så opdager man meget hurtigt, at perspektivet ændrer sig.
Helt fra det banale, men subliminale (for eksempel hvilke billeder, lyde, beskæringer og grafik, der er brugt) til det mere dybsindige i hvilket politisk budskab, der kommunikeres. Forestil dig så, at du kun har adgang til en enkelt TV-kanal eller TV-kanaler med det samme politiske budskab. Så har du opskriften på, hvordan manipulation foregår. Objektive og journalistiske medier har altså et ansvar og kan i Danmark stilles til ansvar jf. Medieansvarsloven og Pressenævnet.
Når man har en ansvarshavende chefredaktør, så har man med andre ord et ansvar for at være kritisk, for at checke fakta og ikke mindst for at belyse en given sag fra flere sider. Du kan til enhver tid klage over journalistisk redigerede medier, men denne mulighed foreligger ikke på de sociale platforme. Journalistisk redigerede medier er ikke fejlfri, og nogle gange så ryger der altså en finke af panden. Og når der gør det, så kan du altså udfordre påstanden og eventuelt få et dementi.
Hvor kommer it-branchen ind?
Det store spørgsmål er så, hvor it-branchen kommer ind? I en tid hvor netop de sociale medier er globale opinionsdannere, så har it-branchen et enormt ansvar. Nogle af vores sociale medier har valgt at udelukke flere individer fra deres platforme med den forklaring, at de er farlige personer fra det ekstreme højre. Det skal lige fastslås, at jeg IKKE sympatiserer med nogle af disse. Her i Danmark kærer vi os meget om ytringsfriheden.
Og vi vægter ytringsfriheden så højt, at vi valgte at afskaffe blasfemi-paragraffen i Straffeloven i 2017. Det er således ikke længere muligt for danske domstole at dømme personer for at krænke religioner. Blasfemiparagraffen var i øvrigt ikke tænkt som beskyttelse af religioner eller kirker i mod kritik, men derimod at beskytte mindretal imod forfølgelse, hvis deres trosmæssige følelser blev krænket. Men netop ytringsfriheden kommer under stort pres, hvis det er, at vi udelukker visse individer fra debatten.
På samme måde har det været diskuteret hvilke implikationer partileder-debatter ifm. det nært forestående folketingsvalg har. Summa summarum er, at ytringsfriheden har en pris. Jeg kan heller ikke lade være med at berøre det globale perspektiv.
For selvom vi har ytringsfrihed i Danmark, så er alle de sociale platforme vi benytter fra andre steder end Danmark og dermed ikke noget, som vi kan regulere inden for den danske lovgivnings rammer.
Det er på tide, at it-branchen anerkender et meget stort ansvar for den platform, som vi opfinder, da sociale medier er vor tids opinionsdannere. Og hvis ikke alle kommer til orde, så har vi ikke et åbent og oplyst demokrati. Og det er helt i orden, hvis ikke vi ønsker at være et demokrati, men have en anden styreform.
Så skal vi bare være klar over, at demokrati har både et tilvalg og et fravalg. Tilvalget er, at alle kommer til orde. Fravalget er så, at netop alle kommer til orde. Og en af grundstenene i et oplyst demokrati er, at man brug for en bred mediedækning, der er mere oplysende og uden et kommercielt formål. Vi har en meget farlig tendens, når private virksomheder og sociale medier begynder at agere smagsdommere.
For som kommunikeret tidligere, så er internettet – på godt og ondt – bare en bred refleksion af det samfund og den verden vi lever i. Et af de helt store problemer er, at vi lever i en verden præget af notifikationer, (meget) kort koncentrationsevne og overfladiske (og falske) nyheder. Vi har kort sagt ingen tid til fordybelse.
En af de personer der går i mod denne tendens er amerikanske Cal Newport, som kalder sin måde at arbejde på for Deep Work. Cal Newport bruger blandt andet Bill Gates som eksempel. Da Bill Gates kodede den første Basic, så var det klassisk ”Deep Work” med fuld koncentration og fokus. Der findes faktisk en YouTube-video om emnet her.
Videoen er næsten otte timer lang og kræver en hvis evne til fastholdelse. Går det helt galt, så kan du også downloade en gratis e-bog her.
Hvis du hører ovenstående fra ende til anden, så kan du ihvertfald afgøre, om du er til soundbites eller om du er til baggrund.Og vær så klar over, at nogle af de mest interessante mennesker du møder her i livet ikke nødvendigvis er enig med dig selv. Selv bor jeg på en meget konform villavej, hvor alle er mere eller mindre ens. Ergo har vi de samme biler, de samme møbler, den samme baggrund, de samme holdninger, de samme typer jobs osv.
Jeg siger ikke, at alle er helt ens, men der mangler helt klart noget diversitet. Ergo mangler der nogle mennesker, der er uenige med dig og har en helt anden baggrund. Hvis du gerne vil prøve dig selv af med en person fra dit lokalområde, som du ikke deler meninger med, så kører DR et projekt ifm. Folketingsvalget der hedder ”Uenige Sammen”, hvor man parrer modsat-rettede holdninger i dit lokalområde.
Mit bedste råd er, at være en kritisk borger og forbruger.