The Machine – Fagre Nye Verden Del 2

Artikel Reading time: Reading time: Lästid: Lukemisen aika: Læsningstid Leestijd Lesetid 4 minutes minutes minuter minuuttia minutter minuten minutter

Læs The Machine – Fagre Nye Verden Del 1

Efter at have skrevet en artikel om The Machine i april 2018 tænkte jeg, at det var på sin plads, at give en opdatering på hvor langt vi i Hewlett Packard Enterprise er med projektet. For The Machine er netop et udviklingsprojekt og som det er med alle udviklingsprojekter, så skal produktet naturligvis fungere efter hensigten, før man står med en salgbar vare.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er en enorm opgave at udvikle en ny computerarkitektur. Arbejdet er en konstant balance mellem det evolutionære arbejde (D’et i ”Development”) og udviklingsarbejdet (R’et i ”Research”).

Så hvor langt er vi så? Vi er så langt, at vi nu har flere fungerende prototyper af The Machine. Faktisk har vi bundet hele 40 noder sammen. Noder, der hver især har 4TB Persistent Memory, men hvor alle noder har adgang til at kunne anvende al hukommelsen i hele pool’en af memory, nemlig de 160TB hukommelse. Og vel at mærke som den eneste computer-platform i verden.

Det kræver et optimeret Linux-operativsystem. Og så kræver det også en omskrivning af de applikationer der kører på platformen, så disse ikke opfører sig som isolerede applikationer, men derimod som applikationer der kan interagere med hinanden og dermed indgå effektivt i økosystemet. Det findes et Developer Toolkit, som stilles gratis til rådighed, så alle har adgang til at omskrive deres respektive applikationer. Det kan i øvrigt downloades gratis her:
https://www.labs.hpe.com/memory-driven-computing/developer-toolkit

En The Machine prototype fotograferet i London
En The Machine prototype fotograferet i London.

Hvis vi kigger på implementerede teknologier, så kan man allerede i dag købe Persistent Memory (hukommelseskredsløb der ikke mister data ved strømsvigt) til vores industristandard servere, vores Superdome Flex servere er bygget på ”Memory-Driven Computing” principper og i vores enclosures til Synergy-platformen er der allerede gjort klar til kommunikation via lys (via et såkaldt Photonics-slot).

Hvis jeg selv skulle pege på en meget vigtig ”milestone” i udviklingen, så er det GenZ samarbejdet. GenZ samarbejdet består af stort set alle aktører i it-verdenen. Aktører der er gået sammen om at udvikle GenZ standarden. Denne er nu blevet defineret og vedtaget i en version 1.0. GenZ Core Specification 1.0 har været defineret siden januar 2019 og dermed kan alle producenter nu producere komponenter til GenZ økosystemet.

Hvis der i øvrigt er nogen der undrer sig over, hvorfor det hedder GenZ, så kommer forklaringen her:

Vi skal tilbage til det gamle koordinatsystem, som alle kender fra folkeskolen. Koordinatsystemet er 2-dimensionelt og har 2 akser, X-aksen og Y-aksen. Ved at tilføje en 3. akse (Z-aksen), så har vi lige pludselig gjort koordinatsystemet 3-dimensionelt. Og hvis man så forestiller sig, at det 2-dimensionelle koordinatsystem er enden på Moore’s lov, så er det nødvendigt at tilføje en 3. akse.

Som det er med alle it-investeringer, så handler det selvfølgelig om at finde den rigtige ”use case” for valget af platform. Udviklingen af The Machine har to grundlæggende mål:

  1. Alle skal være mere effektive og kunne gøre mere med mindre
  2. Alle skal kunne få mere ud af deres data og vi nærmer os enden med de nuværende teknologier

Hvis man vil gøre mere med mindre og samtidig kunne håndtere enorme datasæt, så er den nuværende x86-arkitektur simpelthen ikke tilstrækkelig. Samtidig, så handler ethvert udviklingsprojekt om at kunne udvikle noget der også kan produceres forholdsvis nemt og kosteffektivt, således at det kan udbredes til så mange som muligt. Og her kommer netop The Machine til sin ret. Næsten alle har hørt om kvantemekanisk computere. Der er ingen tvivl om, at hvis kvantemekaniske computere var nemme at fremstille og (forholdsvis) billige at købe, så havde de også sin berettigelse. Det er de imidlertid ikke.

Med udviklingen af The Machine, så er vi på vej ad det rette spor. Og hvis man kombinerer det med opkøbene af supercomputerfirmaerne Cray og SGI, så gør vi de rigtige ting, af de rigtige grunde. Den nære fremtid kommer nemlig til at være domineret af de markedsaktører der kan håndtere og analysere meget store datasæt til en overkommelig pris. Sagt med andre ord, så kommer disciplinen Supercomputing til at dominere verden. Både når vi snakker ”on-prem” baserede it-systemter og cloud-baserede it-systemer.

Og der hele handler om lys. Der kan være, at Silicon Valley skal omdøbes til Light Valley.

Det som måske interesserer mange er, hvornår kan man rent faktisk købe en The Machine? Hvis man kigger på alle de ressourcestærke producenter der er involveret i GenZ-samarbejdet og kombinerer det med udviklingshastigheden, så er mit personlige gæt omkring år 2022. Men det er mit eget gæt og ikke noget hverken jeg eller min arbejdsgiver kan garantere.

Men det kommer i hvert fald til at ske indenfor en overskuelig fremtid.

Kilder:

The Hewlett Packard Labs Podcast:
There’s never been a better time to be a rule-breaker

Tech Impact 2030 – An open collaboration with the World Economic Forum:
https://santaclarauniversity.hosted.panopto.com/Panopto/Pages/Viewer.aspx?id=e85eaa9a-6d1e-4f35-aed5-a9e4011bcb48&start=25077

How optical processing can solve some of the world’s most complex problems:
https://www.labs.hpe.com/next-next/light

How HPE Superdome Flex’s in-memory computing gives you a head start on Memory-Driven Computing
https://community.hpe.com/t5/Behind-the-scenes-Labs/How-HPE-Superdome-Flex-s-in-memory-computing-gives-you-a-head/ba-p/6987752#.XWZ-QOgzaUk

Genzconsortium.org


Relatert Lue seuraavaksi Relaterat Relateret Gerelateerd Related