En studierejse til det nye teknikmekka løfter sløret for fremtiden

Artikel Reading time: Reading time: Lästid: Lukemisen aika: Læsningstid Leestijd Lesetid 3 minutes minutes minuter minuuttia minutter minuten minutter

Fra 3.000 meters højde ligner det næsten en enorm computer. Parkeringspladser som grønne printplader og høje skyskrabere som komponenter – Shenzhen, verdens nye teknikmekka, er imponerende. Særligt når man tænker på, at byen ikke engang fandtes for 40 år siden, og nu har over 10 millioner indbyggere.

Virksomheder fra hele verden har nu kontorer i denne travle kæmpeby. Men den største tiltrækningskraft er ikke længere billig arbejdskraft og materialer. Tingene har ændret sig.

“Den vigtigste årsag til, at vi kan lide at være i Kina, er menneskene. Kina har ekstraordinære kompetencer. Og det, man ved mindst om, er, at der næsten er 2 millioner applikationsudviklere i Kina, som udvikler apps til iOS App Store. Det er nogle af de mest innovative mobilapps i verden, og iværksætterne, som driver dem, er nogle af verdens mest inspirerende og dynamiske. De sælges ikke kun her, men eksporteres til hele verden”, har Apple’s CEO Tim Cook påpeget.

Verdensleder inden for AI og Machine Learning

Kina og ikke mindst Shenzhen er førende i verden inden for innovation og har på nogle områder endda overgået Silicon Valley.

“Det er Kinas mål at være verdensleder i 2030 inden for kunstig intelligens (AI) og Machine Learning. Udviklingen går utrolig hurtigt, og det første mål er at indhente USA inden for AI allerede i 2020”, siger Lars Kølendorf, Director Nordics Region & Director EMEA Solution Sales Enablement hos Aruba, en Hewlett Packard Enterprise-virksomhed.

Det er Kinas mål at være verdensleder i 2030 inden for kunstig intelligens (AI) og Machine Learning.

Med et lokalt marked på over 10 millioner i Shenzhen og tæt på 25 millioner i Shanghai, har Kina en kæmpe fordel.

“Virksomheder med base i et lille land som Danmark har en meget begrænset kundekreds at opbygge en virksomhed på. På et ret tidligt stadie bliver man nødt til at ændre fokus til verdensmarkedet med support på mange sprog og andre komplekse forhold. I Kina har disse byer et stort publikum lige uden for døren. Jeg siger ikke, at det er nemt, men de har en stor fordel, fordi de kan opbygge en god indtægt, før de går ud på det globale marked”, siger Lars Kølendorf.

“Et andet aspekt, som kan hjælpe virksomheder, er antallet af brugere og derfor antallet af data, som mange kinesiske virksomheder har. Med millioner eller endda hundreder af millioner af brugere er der masser af data, man kan analysere og lære af, og her er AI og Machine Learning nøgleteknologier, som kan hjælpe virksomheden med at tage bedre informerede og hurtigere beslutninger”, siger Lars Kølendorf.

WeChat har en milliard brugere, og de bruger det til alt, primært fordi brugeroplevelsen er exceptionel.

Byer som Shenzhen, Shanghai eller Hong Kong er lidt som at kaste et blik ind i fremtiden, og for virksomheder kan det betyde et meget vigtigt forspring for konkurrenterne.

År foran Europa

“På mange måder er Kina flere år foran Europa. Den hastighed, tingene udføres med, og det langsigtede fokus er meget imponerende. Men det, der gjorde størst indtryk, da HPE arrangerede en uges studierejse til disse byer i september, var Kinas fokus på brugeroplevelsen. WeChat har en milliard brugere, og de bruger det til alt, primært fordi brugeroplevelsen er exceptionel”, siger Kirsten Scharnowsky, Business Alliance Manager for Norden og Baltikum hos Hewlett Packard Enterprise.

Kirsten Scharnowsky forklarer, at rejsen både giver faglig viden gennem innovative cases og indblik i Kinas aktuelle udvikling.

“Vi står alle over for en konkurrencemæssig udfordring, mens Kina transformeres fra et kopiland til innovator. Der er en ufattelig udvikling i gang, som alle store virksomheder skal være opmærksom på. Denne rejse er som at studere fremtiden. Men den er her allerede.”

For mere information, kontakt venligst Kirsten Scharnowsky på kirsten.scharnowsky@hpe.com.


Relatert Lue seuraavaksi Relaterat Relateret Gerelateerd Related