Sådan sænker I jeres it-budget uden at kunne mærke det

Cloud, Downloads Reading time: Reading time: Lästid: Lukemisen aika: Læsningstid Leestijd Lesetid 2 minutes minutes minuter minuuttia minutter minuten minutter

Ifølge en rapport fra IDC går mindst 70 procent af it-budgetterne hos de fleste virksomheder til at holde gang i gamle såkaldte legacy-systemer. Så er der kun en lille del tilbage til at investere i innovation og vækst.

Det er en enorm udfordring for de fleste organisationer, som står tilbage med begrænsede midler til at styrke deres konkurrenceevne og levere et endnu mere agilt it-miljø. Omkostningseffektive cloud-tjenester er en løsning for nogle, men langt fra alle. Reguleringer, krav om integritet, stabilitet og sikkerhed kræver andre løsninger.
– Kort fortalt har vi udviklet en finansieringsmodel, som sikrer den økonomiske fordel ved at arbejde med en cloud-tjeneste kombineret med trygheden og sikkerheden i at eje sit eget it-miljø, siger Stefanie Løjmand, som er ”as a Service Specialist” hos HPE.

Ofte kobles denne finansieringsmulighed sammen med en hyperkonvergeret infrastruktur. Dermed får du altså både en funktionalitet og finansiering, der svarer til en cloud-tjeneste, men du kan samtidig bevare kontrollen over dine data og overholde de bestemmelser, der gælder for din virksomhed.
– Der er faktisk ingen begrænsninger for, hvad vi kan inddrage i sådan en løsning. Du kan naturligvis vælge alle HPE-produkter og tjenester, men hvis du f.eks. vil køre VMware, kan vi også lægge det ind i denne her finansieringsmodel, siger Stefanie Løjmand.

Længden af aftalen kan variere og kan opsiges når som helst. Ofte er der tale om en løbende rammeaftale, sådan at hvis du som kunde f.eks. ønsker at finansiere dit trådløse net på denne her måde, kan det føjes til.
– Vi forsøger at designe modellen efter, hvordan det ser ud i skyen. Nogle dele kan have en afskrivning på 48 måneder, andre på 36. En vigtig faktor handler også om, hvordan fremtiden ser ud. Hvis vi og kunden tror på reel vækst, bliver den initiale pris pr. enhed lavere. Så sørger vi også for, at der er en hardware til stede, der gør kunden i stand til at opskalere løsningen på en smidig måde uden at løbe den risiko, der ligger i en stor investering, siger Stefanie Løjmand.

Men pointen er, at du som kunde kun betaler det, du bruger, præcist ligesom ved en fleksibel cloud-tjeneste. Selvom der er maskiner klar til at slå til, når der er brug for det, betaler du ikke en krone for dem før det øjeblik, hvor du begynder at bruge dem.
– Så det handler også en hel del om at minimere risici. Hvis virksomheden ikke gør brug af itydelsen, har du heller ingen udgifter, siger Stefanie Løjmand.
Sidst men ikke mindst slipper man for en hel del administrativt arbejde såsom at opdatere firmware og sørge for, at infrastrukturen generelt har det godt.
– Vores udgifter til at holde gang i denne her sky er meget lavere, end hvis du som kunde selv skal tage dig af det. Det tjener både du som kunde og vi på, siger Stefanie Løjmand.


Relatert Lue seuraavaksi Relaterat Relateret Gerelateerd Related