Teknoetik – har opfinderen et ansvar?
Jeg arbejder for en virksomhed der er rigtig god til at opfinde og kommercialisere teknologi. Faktisk så opfindes og udvikles næsten al teknologi med en utrolig hastighed. Men betyder det så også at opfinderne har et implicit ansvar for at deres opfindelser anvendes til moralske og etiske formål?
Gennem historien har mange af de teknologier vi anvender været udviklet til krigsførelse. Her tænker jeg for eksempel på:
Internettet er nok den mest kendte og udbredte teknologi med militære rødder. Internettet blev basalt set opfundet i midten af det 20’ende århundrede med det formål at undgå et såkaldt ”single point of failure” i tllfælde af et nukleart angreb.
GPS (Global Positioning System) – GPS blev oprindeligt udviklet i 70’erne af det amerikanske forsvarsmisterium og er ejet og driftet af det amerikanske luftvåben.
Radar og mikrobølger blev oprindeligt opfundet under 2. verdenskrig, men har for længst fundet civile formål i bl.a. mikrobølgeovnen.
Droner kan købes og flyves af (næsten) enhver i dag. Droner er i virkeligheden er ældgammelt militært koncept omkring ubemandede fly. Det amerikanske forsvarministerium brugte første gang ubemandede krigsfly i Vietnam-krigen i 70’erne.
Nobel’s fredpris blev i øvrigt stiftet af dynamittens opfinder, svenskeren Alfred Nobel. Af en eller anden (ukendt) grund, så er administrationen og tildelingen af de årlige priser styret af den norske regering og ikke den svenske regering.
Faktum er, at mange i hverdagen måske ikke tænker over, at mange af de teknologier vi anvender privat og kommercielt, er sponseret af et eller andet forsvarsministerium og var oprindelig tiltænkt et militært formål. Faktisk er langt de fleste teknologier og opfindelser sponseret af et eller andet lands forsvarsministerium og sidenhen kommercialiseret for at tjene investeringen ind.
Teknologi bliver stillet til rådighed af opfinderen eller udbyderen. Men man kan ikke tilskrive opfinderen et moralsk eller etisk ansvar for teknologiens anvendelse. Et godt eksempel er Philo Farnsworth’s opfindelse af TV’et. Farnsworth havde tiltænkt fjernsynet et undervisningsformål, men det endte med dårlige gameshows og serier. Men man kan altså ikke tilskrive Farnsworth noget moralsk eller etisk ansvar.
Moral og etik er ikke noget der er skabt af religion. Det er noget der er medfødt i alle mennesker og alle bør kunne afgøre hvad der er rigtigt og forkert.
Og netop den utrolige hastighed gør at lovgivningen dels ikke kan følge med – dels kan den ikke udføres globalt. Der er med andre ord brug for at appelere til det enkelte individ og sikre sig at de respektive opfindelser anvendes til et fredeligt formål.
Man kan godt udøve en eller anden form for eksport kontrol, men faktum er, at der ingen reel kontrol er med opfindelsers og produkters vej til brugeren.
Og det samme gælder for IT. Computerteknologi er – på godt og ondt – fundamentet for næsten alt her i verden.
Men når der er positive formål, så er der også mere negative. Et negativt formål kunne f.eks. være simulering af atomsprængninger eller dekryptering af koder.
Og når der er positive og negative formål, så vil der også være formål, der for nogle er positive og for andre negative. Disse kalder jeg neutrale. Et eksempel kunne være AI – Artificial Intelligence (kunstig intelligens). Nogle mener, at AI har negative konsekvenser – nogle mener det har positive. Personligt frygter jeg ikke, at AI gør mennesker overflødige. Jeg ser derimod en verden, hvor computere gør det, de er bedst til, og hvor mennesker gør ligeså.
Et andet eksempel på noget der kan opfattes som neutralt er ”mining” af såkaldte kryptovalutaer eller udførelsen af ”blockchains”.
Hewlett Packard Enterprises R&D-projekt ”The Machine” får mig nogle gange til at tænke på partikel-accelleratoren hos CERN i Schweiz. Helt grundlæggende vidste ingen præcist, hvad der ville ske, og hvilke muligheder CERN rummer, før partikel-accelleratoren blev startet op. Og sådan er al forskning og udvikling. Man får en idé, man opstiller nogle spørgsmål og teser, der kan testes. Man designer et studie, der kan gennemføres og undersøger og kommunikerer resultaterne. Man man kender altså ikke facit på forhånd. Det ubekendte er hele grundlaget for forskning.
Computerteknologi vil med stor sandsynlighed give os en bedre forståelse af verden. Når det så er sagt, så skal man betragte anvendelsen af IT som en generel refleksion af både dit lokalsamfund og af verden. Noget er positivt, noget er negativt og noget er neutralt. Det afhænger alt sammen om øjnene, der ser. Heldigvis er der langt flere mennesker med en positiv agenda, end med en negativ. Nogle forskere påstår, at der er 800.000 velmenende mennesker for hver enkelt ikke-velmenende her i verden. Det reelle tal kendes ikke, men faktum er, at der er langt flere positive end negative mennesker.
Uanset hvad, så får fremtidens computere gennemgribende betydning.
En af de afgørende forskelle på mennesker og dyr er, at vi mennesker har en evne til at forestille os ting og uden denne evne og viljen til at opfinde og udvikle ting, så kommer civilisationen ingen vegne.
Forestillingsevnen er helt afgørende for at kunne opfinde ting. Men med ”The Machine” og alle de andre opfindelser der er på vej, så er jeg ikke sikker på, at vi kan forestille os, hvilke problemstillinger den kan være med til at løse. Albert Einstein sagde engang at “Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem”. Dette er i sandhed sandt om alle opfindelser.
Fremtiden er som bekendt ukendt, men vi kan ikke lade frygten for misbrg af en given teknologi stå i vejen for udvikling. Så ville menneskeden stå stille.