Elopak er blevet hurtigere, smartere og grønnere med Nimble Storage fra HPE

Case Reading time: Reading time: Lästid: Lukemisen aika: Læsningstid Leestijd Lesetid 5 minutes minutes minuter minuuttia minutter minuten minutter

Der ligger ofte flere overvejelser og grunde bag at tage den rigtige beslutning. Sådan var det også, da produktionsvirksomheden Elopak, der leverer mælkekartoner til mælkeproducenter i hele verden, skiftede til Nimble Storage fra HP Enterprise. Ifølge IT-chef for Elopak Danmark, Frank Røikjær, var den primære grund til at skifte til HPE Nimble Storage pladsproblemer på deres gamle system og muligheden for at spare tid og penge, men en kærkommen sideeffekt var Nimbles strømbesparelse og dermed en miljømæssig gevinst. 

Frank Røikjær, IT-Chef Elopak
Frank Røikjær, IT-Chef Elopak

Elopak leverer mælkekartoner til hele verden, har kontorer i 41 lande og producerer 24/7 365 dage om året. Derfor er de meget afhængige af at have de bedste og hurtigste IT-løsninger for at sikre, at produktionen kører på skinner. I 2017, da deres gamle storage-system ikke længere kunne følge med, var de ikke sene til at se sig om efter en ny og smartere løsning. De kontaktede HPE, der satte dem ind i fordelene ved HPE Nimble Storage, og de har ikke set sig tilbage siden. IT-chef Frank Røikjær fremhæver særligt HPE InfoSight, der gør administrationen betydelig lettere – populært sagt tilfører HPE InfoSight virksomheden en ekstra IT-medarbejder. Derudover understreger han hele systemets markant reducerede størrelse, der sparer Elopak både plads og strøm til serverne og køling af systemet. En udvikling, der naturligvis sparer penge, men også giver plus på den grønne konto. 

The need for speed 

Fra første dag har Elopak været positivt overrasket over, hvor meget hurtigere alting går med HPE Nimble Storage. Denne lethed og hurtighed er bare blevet ved med at overraske. Specielt fremhæver Frank Røikjær sytemets mulighed for at forudsige potentielle problemer, før de kan få indvirkning på produktionen, hvilket sparer tid og dermed penge for Elopak. 

HPE Nimble Storage giver nemlig mulighed for hele tiden at have et overblik over, hvilke servere der er mest belastede, og hvor man skal sætte ind proaktivt. Frank Røikjær og de andre IT-medarbejdere er desuden glade for backup-funktionen, der lader Elopak lave et restore til sidste kendte situation – en funktion, der ifølge ham ”kun tager ganske kort tid”.

Et supportsystem, der overgår alle forventninger 

Det fuldautomatiske supportsystem HPE InfoSight tager sig af de fleste udfordringer, der måtte opstå i hverdagen, ved hjælp af data indhentet direkte fra kunden. Systemet er faktisk så smart, at det tager sig af hele 85% af alle problemer ved hjælp af kunstig intelligens. HPE InfoSight kan derfor udføre vedvarende opdatering og troubleshooting baseret på lige netop Elopaks installation og behov. Dette smarte system er opbygget gennem HPEs betydelige erfaring med brug af netop kunstig intelligens til supporthåndtering, hvor de har 10 års forspring på markedet. Hvis et problem mod forventning ikke kan løses på Level 1 og 2 af den kunstige intelligens, står en Level 3-medarbjder parat til at løse udfordringen på baggrund af ekspertviden. 

Ifølge Frank Røikjær er Elopaks IT-afdeling så glade for HPE InfoSight, at ”vi har det hængende på et dashboard i vores afdeling, så vi bliver opmærksomme på, hvis der er nogle ting, vi skal reagere på.” Elopak har kun været nødsaget til at kontakte supporten direkte en enkelt gang, og også her blev Frank Røikjær positivt overrasket over hurtigheden og kompetencen hos HPEs supportmedarbejdere. De identificerede hurtigt årsagen til den nedsatte svartid på Elopaks websider, der skabte udfordringer, og problemet blev løst på rekordtid.

Den grønne dagsorden 

Elopak er meget stolte af deres grønne profil og har blandt andet udviklet en brun mælkekarton, der er produceret af rent naturpapir uden den kunstige hvide farve, og de bruger generelt miljøvenlige produkter i deres produktion. Samtidig er Elopak en CO2-neutral virksomhed, og forsøger at nedsætte deres samlede strømforbrug så meget som muligt. Her har HPE Nimble Storage medvirket til, at IT-afdelingen er med i denne grønne udvikling grundet det markant reducerede strømforbrug både til serverne og til nedkøling og vedligeholdelse af det fysisk reducerede format. Som Frank Røikjær siger: ”Mange bække små gør en stor forskel for Elopaks samlede energiforbrug og bidrager til, at virksomheden kan kalde sig førende på det grønne område.” 

Nimble Storage

Fordelene er mange – både for Elopak, HPE og dig

Elopak Danmark har opnået betydelige fordele på bundlinjen ved den smartere og hurtigere løsning, HPE Nimble Storage udgør, specielt på baggrund af det tidsbesparende supportsystem HPE InfoSight. Samtidig med, at de kan være med på den grønne bølge og nyde godt af at kunne promovere et CO2-neutralt og mere miljøvenligt produkt fra start til slut i produktionen. ”Det er da en god grund til at vælge HPE Nimble Storage, Ikke? ” tilføjer Frank Røikjær.

Martin Nygaard, der er storage specialist fra HPE, beretter herudover, at samarbejdet med Elopak og Frank Røikjær har været udbytterigt for begge parter. Martin Nygaard fortæller, at Frank Røikjær er en visionær IT Chef, som efter en grundig undersøgelse valgte HPE Nimble Storage, og som til stor tilfredshed for HPE har oplevet, hvorfor HPE Nimble Storage er blevet så populært i Danmark. Her fremhæver han den meget simple administration, høje ydelse og en verdensklasse supportoplevelse – alle 3 vigtige parametre i valget af en ny storage løsning. 

Hvis Elopaks gode eksempel har vakt interesse i en Nimble Storage løsning fra HPE, er der ifølge Martin Nygaard rig mulighed for at afprøve systemet, før man køber: ”Ligesom det var tilfældet hos Elopak, hvor de før købet lånte en HPE Nimble Storage løsning og afprøvede den først, tilbyder vi alle kunder et gratis udlån af en løsning, så vores kunder med egne øjne kan få bekræftet fordelene ved HPE Nimble før et køb. Alternativt tilbyder HPE også en gratis workshop, hvor man kan ”sparke dæk” på HPE Nimble Storage og afprøve udstyret i demo-fasciliteter. Begge muligheder er med til at sikre vores kunder en tryghed i valg af løsningen.” slutter Martin Nygaard.


Relatert Lue seuraavaksi Relaterat Relateret Gerelateerd Related