Velkommen til den smarte nation
En digitaliseret, smart nation kan give borgerne højere livskvalitet ved hjælp af relevante og tilgængelige tjenester. Men samtidig er det en udfordring at gøre sådan et samfund sikkert.
Tænk, hvis alle vores vandledninger var forsynet med sensorer, der kunne opdage, når et rør blev svækket og bestille en reparation allerede før, røret sprang læk. Eller hvis trafiklysene i byerne kunne styre trafikstrømmen, så forsinkede busser kunne prioriteres og dermed indhente tidsplanen.
Det er typiske eksempler på, hvordan forskellige funktioner ville kunne se ud i en fremtidig, smart nation, og der er forskellige pilotprojekter i gang rundt omkring i landet for sikre, at myndighedernes samfundskritiske systemer fungerer.
– En smart nation giver alle borgere nem adgang til digitale tjenester. Det kan også være tjenester inden for sundhedsplejen og kontakten til offentlige myndigheder.
Det siger Jørgen Møller, Hybrid IT BU/Presales Manager på Hewlett Packard Enterprise, Danmark. Han mener, at de nordiske lande snart er nødt til at blive smarte nationer.
– I dag har Danmark faktisk en god infrastruktur, hvor private og virksomheder har en god opkobling, hvilket er en forudsætning for digitalisering. Men man skal forbedre tilgængeligheden af data og koordineringen mellem myndigheder, kommuner og regioner. I dag er vi fragmenterede inden for landene med hver kommune og region for sig, siger han.
Selvkørende, selvhelbredende og selvoptimerende
HPE har skabt AI-motoren Infosight, der kan indsamle masser af data, som efterfølgende lagres i skyen. Motoren, der i dag er integreret i de fleste af HPE’s produkter, kan eksempelvis anvendes til at tager sig af supporthåndtering på Elopak. Eller sørge for at effektivisere landbruget, så vi kan producere mad effektivt og ressourcebesparende til en voksende befolkning, som der forskes i på det amerikanske forskningsuniversitet Purdue.
– Vi skaber fundamentet, der gør det muligt at udvikle forskellige tjenester. Vi udvikler ikke tjenesterne, men sørger for, at de digitale tjenester altid fungerer og er omkostningseffektive, siger Jørgen Møller.
– Motoren arbejder 24 timer i døgnet, holder aldrig ferie og begår heller aldrig den samme fejl to gange. Men det bedste er simultankapaciteten, da motoren kan samarbejde med masser af lignende virtuelle administratorer over hele verden og opdage problemer, før de opstår. Det er her, infrastrukturen bliver selvkørende, selvhelbredende og selvoptimerende. 87 procent af alle de problemer, der opstår, løses, uden at nogen person, hverken fra kunden eller fra os hos HPE, er involveret, siger Jørgen Møller.
Men det er ikke kun teknologien, der skal være på plads for, at en smart nation skal fungere. Menneskene skal også være med. Jørgen Møller skelner mellem ”digitisering” og ”digitalisering”, hvor førstnævnte illustrerer processen, når teknologien er på plads, og sidstnævnte når mennesket også er det.
– Vi er i dag kommet ret langt med ”digitiseringen”, men knap så langt med ”digitaliseringen”. Så alle, der udvikler tjenester og værktøjer, skal huske at udvikle intuitive tjenester, der giver hurtig belønning. Ofte er selve brugertesten desværre det sidste, der bliver udført. Og ingen tjeneste er god, hvis den ikke bliver brugt, siger Jørgen Møller.
Husk alle borgere
Fremtidens sundhedspleje, med online-lægebesøg og AI-læger som Watson, er en stor omstilling for alle, men ikke mindst for den ældre del af befolkningen.
– Som nationer skal vi huske alle borgere, og mens samfundet digitaliseres, skal man samtidig stille både digitale og traditionelle tjenester til rådighed. Det vigtige er at skabe tjenester, der er så enkle som muligt. Hvis man udvikler en tjeneste, skal man huske alle borgere fra starten. Fungerer det for en 80-årig, fungerer det for en 15-årig, siger Jørgen Møller.
Men hvor sikkert er det at lade et samfund hvile på et digitalt fundament? Og hvem har ansvaret for at levere en stabil og sikker infrastruktur?
Et digitalt samfund skal også beskæftige sig med spørgsmål som demokrati, sikkerhed og forsvar: Digitale angreb udefra er allerede en realitet.
Parallelt hermed er det også vigtigt at tage højde for en udvikling, hvor computerne bliver intelligente.
– Hidtil har mennesket programmeret computeren. Hvad angår fremtidens computer, fortæller vi den bare, hvad den skal kunne, så må den lære sig selv, hvordan den skal gøre, siger Jørgen Møller.
Ikke kun fremhæve mulighederne, men også risiciene
Det stiller en masse etiske krav til de virksomheder, der leverer teknologien.
– Hvis en kunde vil købe vores teknologi, sælger vi den. Samtidig er det også vores job at tage et socialt ansvar. Vi skal hele tiden vurdere, om dét, vi gør, er etisk i orden, og tage hensyn til, at det kan anvendes til ondsindede formål, og det er vores opgave at informere om risiciene. Jeg har selv holdt foredrag i Almedalen i sommer om både fordele og risici.
– For selvfølgelig skal man ikke kun fremhæve mulighederne, men også risiciene.
Derfor er det vigtigt, at sikkerheden, etiske overvejelser og den indbyggede intelligens gennemsyrer landets infrastruktur og ikke påføres som et overfladelag. Det skaber også betingelserne for at finde synergieffekterne i forskellen mellem den menneskelige og den maskinelle intelligens. På den måde vil man kunne få mest muligt ud af samarbejdet mellem mennesket og teknologien. Og kunne optimere flytningen af de konstant øgede datamængder, der genereres af en smart nation, så den bliver både økonomisk og økologisk bæredygtig.