Sådan fungerer selvlæringsplatformen

Intelligence changes everything Reading time: Reading time: Lästid: Lukemisen aika: Læsningstid Leestijd Lesetid 3 minutes minutes minuter minuuttia minutter minuten minutter

I et samfund, hvor næsten alt er it-afhængigt, er et velfungerende it-system en forudsætning. Men nu kan man undgå den manuelle opfølgning og overvågning. Takket være en avanceret machine learning-teknologi passer systemet nu sig selv.

Den teknologiske udvikling bevirker, at vi hvert år ser en eksponentiel stigning i den datamængde, vi mennesker og vores enheder genererer. Der er tale om datamængder og viden mængder, som den menneskelige hjerne umuligt kan holde trit med. Vi mennesker har en intelligens, som vi skaber ved at leve, spise og opholde os i et bestemt miljø i en periode, mens den stadig voksende datamængde skal indsamles og bearbejdes maskinelt.

Da mennesket ikke kan behandle alle de genererede data, skal der opfindes værktøjer, der kan. Og det skal gøres i en infrastruktur, der arbejder intelligent for ikke blot at gøre det så effektivt og bæredygtigt som muligt, men for også undervejs at lære for at gøre det endnu bedre i fremtiden.

Behøver ikke engang være inde på grænsefladen

Et it-system, der er nede, koster enorme ressourcer. Det ved enhver virksomhed og organisation med nogen som helst form for it-infrastruktur. Man ved også, at det er en kompleks ting at forstå, at være på forkant med og at holde trit med, udviklingsmæssigt. Det er derfor af stor værdi at frigøre tid til at hellige sig virksomhedens kerneforretning.

HPE har udviklet et værktøj, hvor artificial intelligence (AI) og machine learning garanterer et system, der i høj grad passer sig selv.

– En af vores kunder ringede og fortalte, at han ikke havde været inde på den administrative grænseflade i flere måneder – fordi det simpelthen ikke havde været nødvendigt, siger Sune Orry, Category Manager for Enterprise Storage, Compute og HCI på Hewlett Packard Enterprise Danmark.

HPE’s portal Infosight drives af en AI-motor, der håndterer hele it-systemets infrastruktur. Ved konstant og i realtid at være forbundet med andre systemer over hele verden og hele tiden indsamle store mængder datapunkter kan Infosight proaktivt løse problemer og desuden komme med anbefalinger til forbedringer.

Hvis eksempelvis systemet af en eller anden grund begynder at køre langsommere, kan Infosight hurtigt se, hvad det skyldes, og anbefale foranstaltninger, uden ventetid.

– Vi har i ti år indsamlet masser af data og analyseret dem, og det betyder, at vi nu ikke alene kan løse problemer, før de opstår, men også forebygge og proaktivt anbefale forbedringer i it-miljøet, der kan optimere infrastrukturen. Og det gælder ikke kun data storage, men alle dele af infrastrukturen. En global intelligens, hvor datapunkter fra alle forbundne systemer i hele verden indsamles, siger Sune Orry.

Magien ved machine learning

Værktøjet fungerer lidt som en krystalkugle, der kan se ind i fremtiden, siger Sune Orry. Der er forskellige dashboards i portalen, hvor man følger, hvordan eksempelvis belastningen ser ud på forskellige volumener, eller hvor man forudser, hvor meget kapacitet der behøves i fremtiden.

– Jeg plejer at sammenligne værktøjet med et isbjerg. Toppen, der stikker op, er Infosight, og under overfladen ligger magien ved machine learning, siger Sune Orry.

Udviklingen af dét, der i dag er Infosight, påbegyndtes allerede for ti år siden. I 2019 har HPE understøttet flere andre platforme, og målsætningen er, at al infrastruktur fra HPE skal understøttes af Infosight.

Selve grundidéen er nu at skabe enkelhed for kunden og først og fremmest mulighed for at fokusere på dét, der er kernen i kundens forretning. It skal bare virke.

– Det skal være så enkelt for brugerne som muligt. De skal ikke være nødt til at grave sig ned i infrastrukturen, men skal i stedet kunne koncentrere sig om at holde forretningen kørende.

10 grunde til at købe HPE Primera


Relatert Lue seuraavaksi Relaterat Relateret Gerelateerd Related